Kyokushin karate
Kyokushin Karate er en japansk kampsport, der blev grundlagt af Mas Oyama i 1964. Denne karatestil fokuserer på styrke, teknik og mental udholdenhed. Kyokushin er kendt for dets hårde træningsmetoder, herunder kraftfulde spark, slag
og kontrollerede åndedrætsøvelser.
Mas Oyama var en karate pioner, der stod for et strengt træningsregime og skabte Kyokushin som en udfordrende disciplin. Hans filosofi om ‘at bryde gennem ens begrænsninger’ har inspireret utallige udøvere. Kyokushin Karate er ikke
kun en kampsport, men også en livsfilosofi, der fremmer selvudvikling og styrke.
Er karate for alle?
Ja! Træningen bliver tilpasset den enkelte. For os er det vigtigt at der er plads til alle, og at man kan deltage i træningen på sit niveau. Vi vil dog gerne have at man udvikler sig når man træner karate og derfor vil du opleve at vi hjælper dig til at blive bedre.
Skal man være i god form?
Du kan starte uanset hvilken form du er i. Hvis du har behov for at smide nogle kilo, eller få styrket kroppen, eller hvis du er allerede er i god form og blot vil presse dig selv. Vi sørger for at du nok skal få sved på panden.
Hvor gammel skal man være?
Alle fra 12 år og op kan deltage.
Hvor ofte skal / bør man træne?
Det er klart at desto mere man træner, desto hurtigere vil man opleve en effekt. Men det er op til dig selv om du vil træne 1 gang om ugen eller på alle hold. Du kan dog opleve at der vil gå længere mellem gradueringerne hvis du ikke træner regelmæssigt.
Hvad betyder “fuld kontakt karate”?
Karate findes i mange forskellige former. Kyokushin karate, som er den stilart vi træner, adskiller sig ved at være fuld kontakt. Det betyder at der til turneringer kæmpes med fuld styrke på spark og slag. Der findes dog også semikontakt og modereret kategorier.
At vi træner fuldkontakt betyder ikke at man skal være bange for træningen og tro at det er hårdt og svært. Der bliver taget hensyn til alle. Hvis man ønsker den hårde kontakt og hårde kampe er der mulighed for det. Hvis man gerne vil træne letkontakt, og enten er barn eller oppe i årene, er det også helt fint. Vi er som mennesker forskellige og udvikler os forskelligt gennem livet. Der skal være plads til alle og alle skal også have mulighed for at udfordre sig selv indenfor sine respektive rammer.
Hvad er gradueringer?
I karate skal man op til en graduering (en prøve) når man ønsker at opnå et nyt bælte. Vores system indeholder 10 “kyu” grader før man kan komme til sortbælte. Til en graduering skal man vise at man kan de teknikker mv. som er påkrævet for den pågældende grad, og består man kan man bære et bælte som symboliserer den grad man har.
Hvor lang tid tager det at blive sortbælte?
Sortbælte (shodan) er en individuel rejse. Gennemsnitligt bliver elever sortbælter efter 7 års træning. Men det kan variere meget alt efter talent, påholdenhed mv.
Man kan blive indstillet til sortbæltegraduering når man har opnået 1. kyu. Dvs. man skal have været til 10 gradueringer før man når sortbæltegradueringen til 1. dan.
Efter 1. Dan er der ligesom med kyu graderne 10 stk. 1-10 dan. Sortbælter tituleres hhv. “senpai” 1-2. dan, “sensei” 3-4. dan, “shihan” 5-10. dan. 10. dan ses normalt ikke og er “reserveret” for grundlæggeren sosai Mas Oyama.
Jeg træner Ashihara, Shinkyokushin, Shotokan, Goju ryu etc. Kan jeg træne med?
Vi er en åben dojo, hvor alle uanset tilhørsforhold er velkomne til træne med.